Podcast-cover: Produktland

Produktland

Sådan ændrer AI produktarbejdet.

Produktland er en dansk podcast om hvad der sker med produktarbejdet når AI tager over, og hvordan du flytter din organisation derhen uden at brække ryggen.

Få besked når næste episode lander.

Læs privatlivspolitikken.

Eller spørg arkivet

Søgningen finder svaret i afsnittene og fortæller hvem der sagde hvad.

Produktland, destilleret

Fjorten samtaler, ét mønster: når produktion bliver gratis, flytter alt det svære over på discovery, dømmekraft og beslutninger.

Tænk sådan · præmissen har flyttet sig

  • Delivery er blevet gratis. Discovery er det eneste der tæller. Kasper Juunge · 02
  • Et dårligt workflow med AI ovenpå er stadig et dårligt workflow. Natalia Dornonville de la Cour · 01
  • Den nye flaskehals er ikke kode. Det er hvor hurtigt I træffer beslutninger. Ulrik Plejdrup Christensen · 03
  • Faren er ikke at AI tager dit job. Det er feature factory 2.0: dobbelt så meget af det forkerte. Natalia · 01 · Dennis · 04
  • Teknologien er den nemme del. Resten er organisation. Benjamin Christian Munk · 07
  • AI som feature er overvurderet. AI som ændring af brugerens workflow er undervurderet. Benjamin · 07
  • Brugerne har ikke brug for en masse ting. De har brug for en løsning på deres ene problem. Peter Gregersen · 11
  • Agentisk, autonom, sikker. Du kan kun vælge to lige nu. Rasmus Dalsgaard Andersen · 12
  • Produktet er ikke artiklen, men det artiklen gør ved dig. Tav Klitgaard · 13
  • Der behøver ikke være AI i dit produkt, før brugerne straffer dig. Duften er nok. Esben Kjær Ravn · 14
  • Adoption er ikke transformation. En ny motor i bilen er ikke en ny rute. Ida Wolffram · 15
  • AI er ikke et spor på programmet. Den er en del af hvert eneste produkt, ligesom mobilen blev det. Luciano Lykkebo · 16
  • AI får dig hurtigere frem til det svære. Det svære er stadig dit. Tim Herbig · 17
  • Du kan ikke retsforfølge en AI. Teamet står inde for koden, uanset hvem der har skrevet den. Rune Lippert · 18

Gør det her · på mandag

  • Prøv det selv. Byg en prototype i én HTML-fil og send den til en bruger inden fredag. Kasper Juunge · 02
  • Find to timer til at eksperimentere uden formål, "spil guitar". Du kan ikke vide hvad der virker for dig, før du har prøvet. Dennis Green-Lieber · 04
  • Peg dine AI-tokens mod discovery i stedet for delivery. Bjarne Tveskov · 05
  • Snak med modellen. Lad den interviewe dig, bed den finde dine blinde vinkler, "spørg for satan". Bjarne · 05 · Mikkel · 06
  • Skynd dig langsomt. Læg energien i starten af life cyclen: discovery og validering. Natalia Dornonville de la Cour · 01
  • Giv nogen opgaven, og ingen andre opgaver. Dedikér en eller to til kun at udforske AI, og brief dem løst som en agent: her er målet, find selv vejen. Christian Pedersen · 08
  • Uddelegér sikkerheden til loops i baggrunden i stedet for at blive ekspert selv. Du skal ikke kende reglerne, men vide at de findes. Rasmus Dalsgaard Andersen · 12
  • Hold din smag front and center. Evnen til at vælge rigtigt blandt tusind forslag er en muskel, og den skal trænes. Tav Klitgaard · 13
  • Tør at omfavne nuancerne. Man må godt være vred over, at kunstneres livsværk er scrapet, og bruge maskinen samtidig. Esben Kjær Ravn · 14
  • Led ikke efter use cases. Led efter ventetid, gentagelser, handovers og flaskehalse, og start der. Ida Wolffram · 15
  • Forestil dig, at din app ikke havde et interface og kun kunne bruges gennem ChatGPT eller Claude. Prøv det. Luciano Lykkebo · 16
  • Skriv det tal ned, der ville bevise, at I er lykkedes med AI. Kan I ikke blive enige om det, er satsningen ikke defineret endnu. Tim Herbig · 17
  • Kom et trin længere op i helikopteren. Se den proces, du er en del af, og kald dig produktudvikler frem for UX'er eller researcher. Rune Lippert · 18

Pas på · faldgruberne

  • Hold ikke op med at tale med brugere, bare fordi du nu kan bygge selv. Kasper Juunge · 02
  • Lav ikke ti prototyper fordi du kan. Lav én god. Bjarne Tveskov · 05
  • Spyt ikke ud uden at gå kritisk til resultatet, så er der ikke sket noget. Mikkel Malmberg · 06
  • Ansæt ikke vibe-coders uden at have rammerne, drift, sikkerhed, ejerskab, på plads. Benjamin Christian Munk · 07
  • Tag ikke andres TikTok-snippets for pålydende. Egne eksperimenter slår andenhåndsviden. Dennis Green-Lieber · 04
  • Læg ikke AI oven i alt det folk allerede laver. Kræver jobbet stadig roadmap, stakeholders og backlog "og lige også AI", sker der ingenting, tag noget fra og skab pladsen. Christian Pedersen · 08
  • Lav ikke AI-slop. Giver det ikke mening for brugeren, så hold op med at gøre det. Peter Gregersen · 11
  • Regn ikke med at modellen siger det af sig selv. Den gør præcis det du beder om, og ikke mere. Rasmus Dalsgaard Andersen · 12
  • Lad ikke maskinens forslag blive din smag. Forslagene er gode, men vælger du ikke selv, ender du med noget sjælløst. Tav Klitgaard · 13
  • Gør ikke dit verdenssyn binært, for eller imod AI. Gør du det til en klods om benet, er det dig selv, det går ud over. Esben Kjær Ravn · 14
  • Bliv ikke forelsket i din egen idé, fordi analysen gik hurtigt. Farten er maskinens, dømmekraften er stadig din. Ida Wolffram · 15
  • Stol ikke på, at brugerne bliver ved med at klikke ind på din hjemmeside og din app. De møder dit produkt gennem AI'en først. Luciano Lykkebo · 16
  • Forveksl ikke alibi-fremdrift med fremdrift. En vibe-kodet prototype og et OKR-udkast fra Claude føles som arbejde uden at være det. Tim Herbig · 17
  • Bliv ikke hængende i at teste, hvad modellen også kan løse, fordi det er sjovt. Hold fokus på den værdi, I vil skabe, og kom i mål. Rune Lippert · 18

Få rådene anvendt på din egen situation

Kopiér prompten ind i ChatGPT, Claude eller et andet værktøj, skriv din egen situation ind, og få rådene oversat til din mandag.

Du er en skarp, konkret produktsparringspartner bygget på rådene fra den danske podcast Produktland. Kerneprincipper fra afsnittene indtil nu: 1. Delivery er gratis, discovery er det eneste der tæller. 2. Et dårligt workflow med AI ovenpå er stadig et dårligt workflow. 3. Faren er feature factory 2.0: dobbelt så meget af det forkerte. 4. Den nye flaskehals er beslutninger og kontekst, ikke kode. 5. AI kan generere, men ikke reducere eller mærke, det svære er at skære fra. 6. Teknologien er den nemme del; resten er organisation. 7. Du kan ikke vide hvad AI kan for dig, før du har prøvet det selv. 8. Modellen gør præcis det du beder om, og ikke mere. Sikkerhed skal du selv bede om. 9. Alle bliver redaktører: det der bliver tilbage, er evnen til at vælge rigtigt. Hold din smag front and center. 10. Duften af AI kan være nok til at brugerne straffer dig. Vær ærlig om hvor du bruger maskinen, og omfavn nuancerne. 11. Adoption er ikke transformation. Ser din kalender ud som i dag om et halvt år, har du reelt ikke ændret noget. Min situation: [beskriv dit produkt, dit team og det du sidder fast i] Giv mig: - De 2-3 mest relevante principper for mig lige nu, og hvorfor. - Én ting jeg skal prøve på mandag. - Én ting jeg skal lade være med. - Det ærlige spørgsmål jeg undgår at stille mig selv. Vær konkret og direkte. Ingen floskler.