Rådgivning ind i hverdagen.

Et kursus giver afsættet. Rådgivningen er der, når det skal omsættes: nogle timer om ugen med i jeres teams, over en måned eller to, der hvor arbejdet faktisk foregår.

Sådan ser et forløb ud

Nogle timer om ugen, en måned eller to

Jeg er med i jeres teams, lytter med på møderne og sparrer med jeres produktfolk om det, de faktisk sidder i. Ind, med, ud igen.

Og lige så tit er jeg lederens rådgiver. En fast time med dig, der har ansvaret for produktudviklingen: hvordan du bruger AI i din egen ledergerning, hvilke forsøg du sætter i gang, og hvad du siger nej til. De fleste ledere bruger AI hver dag. De færreste har nogen at sparre med om det.

Martin holder oplæg for et produktteam

To mindre formater

01

Produktdiagnose

To dage

Jeg gennemgår jeres produktudvikling og skriver ned, hvor den går i stå, og hvad jeg ville gøre ved det. I får det skriftligt, og I får det sagt højt til ledelsen. Ofte er det her, et forløb starter.

02

Byg-med-mig-dag

En dag

Jeg sidder ved siden af jeres produktfolk en hel dag, og vi bygger noget rigtigt færdigt. Ikke en mockup. Noget der stadig virker, når jeg er gået hjem.

Fast pris, aftalt på forhånd, så I ved hvad det koster inden vi går i gang. Et forløb lander typisk i samme leje som et kursus, bare fordelt ind i hverdagen. Skriv, hvad I sidder med, så siger jeg hvad jeg ville gøre, og hvad det lander på.

En intern AI-dag for hele produktteamet

Én dag, hos jer, med hele teamet samlet. Fælles grundsetup, workflows til discovery og PRD'er, og mindst ét værktøj bygget på jeres eget problem.

Se dagen