I mandags holdt jeg oplæg for Ladies that UX Aarhus. Pointen var: AI har gjort det billigt at bygge. Udvikleren, produktchefen og domæneeksperten kan alle lave en prototype på en weekend. Når alle kan bygge, bliver det knappe at beslutte, hvad der er værd at bygge.

Det ved den gode designer ofte mest om. Designeren kender brugerne, kan køre discovery og har metoderne til at samle folk om en beslutning.

Udfordringen er at blive hørt i ledelsesrummet. Vi siger brugertest og journey map. Ledelsen lytter efter risiko, omkostninger og tabte kunder.

Derfor har Anne Louise Grønnebæk Hansen og jeg lavet en dag for UX’ere og produktdesignere. Du kommer up to date på AI i research og discovery, prøver det af på dit eget arbejde og går hjem med et sprog, der bliver hørt.

Fredag 27. november eller fredag 22. januar på Lynfabrikken i Aarhus.

Læs mere og meld dig til.

Og sidder I som team og vil have hjælp til det samme, så er det den slags, jeg laver som rådgiver. Skriv til mig.