Klokken 8.00 En produktleder ved sit skrivebord ved daggry med en kop kaffe. Skærmen viser tre pæne linjer, og bag hende fejer en lille terningagent en bunke supporthenvendelser væk.

Hun vågner til arbejde, der allerede er gjort.

Mens hun sov, arbejdede virksomheden videre. Agenter har pløjet gennem hele weekendens support, fundet mønstrene, og lagt tre skarpe problemer på hendes bord. Hun har ikke åbnet Jira i tre uger. Hendes første træk i dag er ikke at grave. Det er at dømme.

Klokken 9.00 En udvikler læner sig tilbage i stolen med hænderne bag hovedet. Foran ham svæver tre kort: ét med flueben, ét med kryds, ét med en blyant. To små terningagenter har lagt en stak færdigt arbejde på bordet.

Han har ikke skrevet en linje kode i dag. Alligevel er der shippet.

Mens han drak sin første kaffe, byggede flåden af agenter natten igennem. Nu ligger tre pull requests klar. Han afviser den ene med det samme, han kan se den tager en genvej. Retter den anden. Godkender den tredje. Klokken er ni. Det er allerede i produktion.

Klokken 10.00 En designer står med hånden under hagen foran fem ens skærmudkast på en væg. Ét er markeret med en gul prik. En lille terningagent på en stige hænger det femte op.

Hun beder ikke om én prototype. Hun beder om tyve.

Før kostede en variant en uge. Nu koster den et øjeblik. Designeren står foran fem færdige flows, som ingen menneskehånd har rørt, og det svære er ikke længere at bygge. Det er at vælge. Luksusproblemet er blevet hele jobbet.

Klokken 11.00 Fire mennesker omkring et rundt bord uden computere, i livlig samtale. På væggen bag dem viser en skærm kun ét gult flueben.

Det eneste møde, maskinerne ikke kan holde.

Ingen status. Ingen opdateringer. Det står allerede skrevet. De fire mennesker i rummet taler kun om det, ingen agent tør røre: Hvad er overhovedet det rigtige at bygge? Hvad siger vi nej til? Og hvis det hele vælter, hvem står så på mål for det?

Frokost Fire mennesker spiser frokost ved et langt bord på en lav hævet platform. På gulvet under dem arbejder en række små terningagenter videre ved bittesmå skriveborde.

Og de er knap nok begyndt.

For et år siden var det her et team på tyve, der byggede. I dag er det fire mennesker, der dømmer, og en flåde af agenter, der bygger. De løber dobbelt så hurtigt og rammer rigtigere. Det er ikke fremtiden, der er på vej. Den spiser allerede frokost.

Hvor meget af det er sandt i dag?

Det meste. Min egen mandag ligner tegning 1 og 2: en agent læser mine dashboards og afstemte i sidste uge to måneders regnskab, og kode fra agenter planlægger jeg først og godkender bagefter. Tegning 3 har jeg skrevet om i bed altid om fem versioner. Tegning 4 er det, der halter: mødet om, hvad der er det rigtige at bygge, bliver sjældent holdt, fordi statusmøderne stadig fylder kalenderen.

Striben bygger på noget, jeg læste for et par uger siden. Elena Verna, Head of Growth hos Lovable, skrev om, hvordan det er at arbejde i en AI-native virksomhed: få titler, få møder, agenter som kolleger, og mennesker der står på mål for, at agenternes arbejde holder. Hendes pointe er, at dømmekraft er blevet valutaen, fordi det at bygge er blevet billigt. Det er den mandag, jeg har tegnet ovenfor.

Jeg hjælper virksomheder med at komme derhen som rådgiver. Står I og skal i gang med jeres egen mandag morgen, så skriv til mig.